Få tjek på miljøregler for olietanke


Inden vi går i gang med at se nærmere på alle de fordele, du får, når du skifter til eksempelvis biobrændsel, er det en god idé at se nærmere på de miljøregler, der gælder i Danmark.

Bestemt ikke dem alle - men lad os kaste et blik på dem, som spiller en rolle i forhold til oliefyret og ikke mindst olietanken.

Det er nemlig sådan i Danmark, at du selv har et stort ansvar for at sikre dig, at din olietank overholder en række retningslinjer og love. Disse er lavet af flere grunde. Men det handler i høj grad om, at olie kan forvolde stor skade på jorden, hvis olietanken ikke er tæt.

Hvis der går hul på din olietank, kan det have katastrofale følger for den omliggende jord og din privatøkonomi.

Og det vil vi gerne undgå.

Specielt i disse tider hvor vi ved, at mange husejere har olietanke, som er ved at være for gamle.


Fossile brændstoffer er et tveægget sværd


Måske undrer du dig over, at vi bare har brugt løs af olie og andre fossile brændstoffer uden tanke på deres skadelige effekt. Men det hænger sammen med mange forskellige faktorer. Blandt andet er fossile brændstoffer lette at indsamle, da de findes i koncentreret form i eksempelvis oliefilter eller kulminer. På den måde er det billigt at høste energien.

Men, som du ved, forurener fossile brændstoffer. Ikke blot udleder forbrændingen af dem CO2 til atmosfæren. Afbrændingen frigør også en masse andre skadelige stoffer. Vores forbrug af disse skadelige brændstoffer har også været så stort, at vi snart løber tør for dem. Det tager nemlig mange, mange år for disse brændstoffer at blive dannet. Olie er nemlig det, der er tilbage af døde dyr og planter, som er blevet presset sammen igennem tusinder af år. Og da vi grådigt har brugt mere end, der bliver dannet, er vi altså (heldigvis) blevet tvunget til at revurdere vores opfattelse af, hvordan vi energisikrer fremtidige generationer.

Så du kan sige, at vi både af miljøhensyn og af praktiske grunde er nødt til at skrotte olien og andre fossile brændstoffer. At vi er ved at løbe tør for fossile brændstoffer en både en velsignelse og en forbandelse.


Oliefyret skal være væk i 2030


Danmark har allerede taget konsekvenserne af disse forhold. Det betyder, at oliefyret skal være helt væk i Danmark i 2030 og erstattes af mere miljøvenlige energiformer. 

Det kan lyde som lang tid, men du skal huske på, at der stadig findes mange oliefyr i Danmark og af både økonomiske og praktiske årsager, er det ikke muligt at gøre det hurtigere.

Der er især mange oliefyr tilbage i de områder, hvor der ikke er adgang til fjernvarme. Stadigvæk kan vi kun opfordre til, at du ser dig om efter en billigere og mere miljøvenlig måde at opvarme din bolig på. Du behøver nemlig ikke vente til sidste øjeblik med at få skiftet oliefyret ud.

Hvis du skifter dit oliefyr ud allerede nu, kan du se frem til at spare mange penge samt yde en kolossal indsats for miljøet. Det er sund fornuft.


Hvor gammel må min olietank være?


Lad os allerførst slå dette fast: Du er selv ansvarlig for at gøre rent, hvis der skulle ske et uheld med din olietank, og de forsikringsmæssige krav til ordentlig vedligeholdelse af din olietank er meget strikse.

Skulle der ske noget med din olietank, har du altså kun ret til hjælp fra dit forsikringsselskab, hvis du kan dokumentere, at du har passet ordentligt på din tank og tilhørende rør. Det betyder blandt andet, at du skal sørge for, at oliefyret altid bliver efterset og vedligeholdt af en fagmand på forsvarlig vis.

Miljøreglerne er lavet, så vi alle kan være sikre på, at der ikke sker noget med jorden eller grundvandet. Også fremtidige generationer skal have adgang til rent drikkevand.

I og med at olietanke efterhånden skal sløjfes, så vi kan bevæge os mod et stadig større brug af miljøvenlige energikilder, har miljøstyrelsen fastsat en række af regler for, hvornår de forskellige typer af olietanke skal skrottes.


Da der findes forskellige typer af olietanke, gælder der også forskellige regler:


  • En overjordisk ståltank har en levealder på maksimalt 30 år - 40 år, hvis tanken er indvendigt korrosionsbeskyttet

  • En nedgravet ståltank har en levealder på maksimalt 40 år - 50 år, hvis tanken er indvendigt korrosionsbeskyttet

  • En overjordisk plasttank har en levealder på maksimalt 25 år - 40 år, hvis tanken har dobbelt væg

  • Slutteligt har en nedgravet plasttank en maksimal levealder på 45 år

Ifølge miljøstyrelsen skal du være opmærksom på, at ældre olietanke meget sjældent har indvendig korrosionsbeskyttelse.


Hvordan finder jeg ud af, hvor gammel min olietank er?


Da det er så vigtigt at kende alderen på olietanken, er det også i langt de fleste tilfælde muligt at se på selve olietanken, hvornår den er lavet. Husk også på, at jo ældre en olietank er, jo større risiko er der for, at den begynder at lække olie.

Hvis du ikke kan fastslå alderen på olietanken, så er du pålagt at sløjfe den med det samme. Igen er den regel lavet ud fra devisen om, at vi ikke på nogen måde har råd til at risikere uheld med olietanke.

Alle disse strenge regulativer og love vidner om, at en olietank potentielt kan være meget skadelig. Loven er fastsat for at beskytte miljøet og for at sørge for, at du hurtigt kan finde en energiform, som i langt højere grad end tidligere er med til at beskytte vores klode.



Skrot den gamle olietank


Når din gamle olietank, skal tages ud af brug, skal den sløjfes på miljøvenlig vis. Herefter skal du huske at gøre din kommune opmærksom på, at du ikke længere anvender et oliefyr til opvarmning af dit hus.

Husk i øvrigt også på, at det ikke er nødvendigt at fjerne olietanken. Du må gerne lade den være i jorden, så længe den er blevet forsvarligt blændet af. At blive blændet af vil sige, at du ikke længere har mulighed for at fylde olie på den. Selvfølgelig er den i samme ombæring blevet tømt for olierester.


Danmark er et foregangsland


Selvom der er politisk uenighed om, hvilke tiltag der skal sættes i værk for at forbedre vores miljø, må vi dog erkende, at Danmark er kommet et langt stykke hen ad vejen. Nogle ville måske ønske, at hybridbiler var billigere, at sol- og vindenergi og kendskabet til biobrændsel var mere udbredt.  På den måde kunne vi hurtigere bevæge os mod et samfund, hvor bæredygtighed ikke længere var et fremmedord, men derimod symboliserede en klar og tydelig stillingtagen til, hvilke forhold vi vil byde os selv og fremtidige generationer.
 
Men Rom blev ikke bygget på en dag.

Derfor skal vi dog alligevel investere tid og kræfter i nye og langt mere miljøvenlige former for energi. Det sparer både miljøet for en stor belastning, mens det på samme tid giver dig et større rådighedsbeløb, da du hurtigt tjener investeringen i eksempelvis et pillefyr ind igen.

Vidste du, at prisen på et pillefyr giver dig en besparelse på 60% i forhold til et traditionelt oliefyr?
 
Og vidste du, at træpiller også er en særdeles CO2-neutral og dermed miljøvenlig måde at få energi på?


Oliefyret er dyrt og upraktisk


Oliefyret er en gammel kending. Og mange af os er vokset op i et hjem, hvor vi let kan huske det store brummende apparat, som var placeret i kælderen. Vi husker sikkert også, når den store tankbil bakkede op til huset og forsynede os med olie, så vi kunne holde varmen og komme i bad uden at fryse.
 
Det er dyrt at holde i gang i et oliefyr. Både med hensyn til olien og ikke mindst i forhold til reparationer og eftersyn af oliefyret.
 
Vi vil alle gerne være i stand til at lave et varmebudget, som kan holde. Det kan være vanskeligt med et gammelt oliefyr.

Desuden er olie en af de helt store syndere, når det gælder udledningen af CO2. Og det er netop et af de helt store problemer. CO2-udledningen er så problematisk, at de første miljømæssige udfordringer er ved at manifestere sig.

Et helt umådeholdent forbrug af fossile brændstoffer gennem de seneste mange år har bragt os i en situation, hvor miljøet er ved at løbe løbsk. Vi står over for nogle meget store udfordringer de næste år, som vil påvirke vores dagligdag på alle mulige måder.

Loading
Loading