Flueben

Dag til dag levering*

Gratis levering i hele Danmark*

4,7 stjerner på Trustpilot

70111427

kontakt@heatlets.dk

Der er i øjeblikket forlænget leveringstid

Lynguide til god viden om træpiller

Lynguide til god viden om træpiller

Det er en ret ukompliceret proces at fyre med træpiller, og de fleste oplever ingen problemer. Moderne pillefyr er brugervenlige og passer sig selv det meste af tiden. Der er sædvanligvis ikke det store behov for eftersyn udover det årlige tjek, inden fyringssæsonen starter (men følg selvfølgelig altid anvisningerne fra leverandøren).

Opstår der alligevel problemer med fyret, forholder det sig næsten altid sådan, at det drejer sig om enten indstillingen/installationen af fyret eller kvaliteten af de anvendte træpiller. Rådfør dig altid med leverandøren af dit pillefyr for justering af indstillingerne.

Når det kommer til træpillerne, giver vi dig her en gennemgang af de begreber, du møder.  

Den effektive brændværdi

Når du skal afgøre, om du får en træpille af en god kvalitet, skal du kaste et blik på den effektive brændværdi, som er udtryk for den mængde energi, en træpille kan levere. Betegnelsen ’effektiv brændværdi’ er europæiske praksis og her fratrækkes vandets kondensationsvarme – både træpillernes indeholdte vand og det vand, der dannes ved forbrænding.

Ser du til gengæld betegnelsen ’øvre brændværdi,’ er den energi, der bliver frigivet, når vanddamp kondenseres, inkluderet, og derfor vil den øvre brændværdi altid komme frem til et højere tal.

De bedste træpiller har en effektiv brændværdi på 4,9 kWh/kg, hvilket du naturligvis får i vores træpiller. 

Vandindhold

Vand er en naturlig del af træ, og indholdet af vand har stor betydning for den effektive brændværdi. Når træpillen afbrændes, sker der en fordampning af vand. Hvis vandindholdet er meget højt, vil det skade energiniveauet, og du risikerer flere belægninger i skorstenen. Det er dog nødvendigt med vand i træpillen, da fugten er med til at sikre en holdbar træpille og forhindre smuld. Gå efter et vandindhold på maksimalt 7%, som du finder i vores Premium træpiller, så er du sikker på det bedste resultat.

Askeindhold

Det er bedst, du finder en træpille, der afgiver så lidt aske som muligt. De bedste træpiller afgiver maksimalt 0,4%, og det får du i vores Premium træpiller.

Askesmeltepunkt

Askesmeltepunktet er vigtigt at kende til, så du undgår slagger i dit pillefyr. Slagger er det, der opstår, når asken fra træpillerne klumper sig sammen, og den proces kan nedsætte virkningsgraden af pillefyret. Vælg et produkt, hvor asken først smelter, når temperaturen er over 1200 °C. Askesmeltepunktet på vores Premium træpiller er helt oppe på 1300 °C.

Vægtfylde

Vægtfylden i en træpille er afhængig af, hvor hårdt den er presset sammen. Jo hårdere, desto mindre vil den fylde - men stadig afgive den samme mængde energi. Hvis du har begrænset plads til opbevaring af træpillerne, er det derfor en god idé at købe træpiller, der er presset ekstra hårdt. På den måde kan du opbevare samme mængde energi på mindre plads. Vægtfylden har normalt ingen indflydelse på prisen.

Virkningsgrad

Virkningsgraden angiver det procentvise udbytte ved afbrænding af en given energikilde. Hvis dit pillefyr har en virkningsgrad på 100%, giver 1 kg træpiller ca. 5 kWh varme. De 100% forekommer dog sjældent, så du bør i stedet regne med ca. 4,5 kWh varme pr. kg træpiller.

Virkningsgraden bliver påvirket af træpillernes kvalitet, dit pillefyr og ikke mindst fyrets ’form.’ Højt vandindhold i træpillerne vil for eksempel have en negativ indvirkning, ligesom manglende vedligeholdelse af fyret vil kunne have det. Du kan derfor risikere at betale langt mere for din varme, end du havde forventet eller behøvet. Hvis du har et ældre fyr, er det værd at overveje en udskiftning. Fyrene er nemlig generelt blevet langt bedre igennem de seneste år, så der kan nemt være penge at spare.

Mekanisk holdbarhed

Træpiller med en dårlig mekanisk holdbarhed går i stykker under transport og kan smuldre, når de bliver blæst ind i din silo. Du bør som minimum gå efter en træpille med en styrke på 97,5%. Det betyder, at der efter transport og indblæsning kun vil være 2,5% af træpillerne, der er ødelagte. ENplusA1 stiller krav om minimum 98%, og i vores Premium træpiller er den mekaniske holdbarhed helt oppe på 99%.

FSC®

FSC®

FSC – Forest Stewardship Council® – er en international mærkningsordning til træ og papir. FSC-mærket garanterer, at produkterne stammer fra ansvarlige skovbrug, der opfylder strenge miljømæssige, sociale og økonomiske standarder.

Du kan læse meget mere her

PEFC™

PEFC™

PEFC – Programme for the Endorsement of Forest Certification™ – er et af verdens førende systemer inden for certificering af skove, hvor der bliver taget hånd om biodiversitet, dyre- og planteliv.

Du finder meget mere information her.

Har du spørgsmål? 

Dukker der spørgsmål op, så tag endelig fat i os. Vi hører altid gerne fra dig. Ring til os på 7011 1427 eller skriv til kontakt@heatlets.dk