Godt at vide om træpiller


De fleste oplever ikke nogen problemer, når de fyrer med træpiller. Det er en ret ukompliceret proces, og de moderne pillefyr er meget brugervenlige. Der er sædvanligvis ikke det store behov for flere årlige eftersyn, og du vil hurtigt finde ud af, at fyret langt det meste af tiden blot passer sig selv.
Skulle du alligevel opleve problemer med pillefyret, kan du næsten altid være sikker på, at det drejer sig om enten indstillingen og / eller installationen af pillefyret eller kvaliteten af de anvendte træpiller. Hvis du anvender en træpille af en dårlig kvalitet, vil det automatisk føre til større askeproduktion, som kan have en negativ indvirkning på pillefyrets virkningsgrad.
Du kan dog selv gøre noget aktivt for at undgå de dårlige træpiller. Læs med her, hvor vi fortæller dig, hvad du skal være opmærksom på, når du køber træpiller. På den måde kan du bedre træffe et kvalificeret valg og få det bedste ud af dit pillefyr.

Træpillens effektive brændværdi


Når du skal afgøre, om du får en træpille af en god kvalitet, skal du kaste et blik på træpillens effektive brændværdi. Den effektive brændværdi er et udtryk for den mængde af energi, som en træpille kan levere og afgøres af indholdet af vand og aske i træet. Den bedste træpille indeholder maksimalt 0,4 % aske og maksimalt 7 % vand. Hvis disse mål nås, leverer en træpille 4,9 kWh/kg.


Træpillens kemi


Træpiller er helt grundlæggende træ, der er presset sammen, og som ved afbrænding afgiver energi, du kan bruge til at varme dit hjem op med. Men som det fremgår af ovenstående, er det vigtigt, at du er opmærksom på indholdet af træpillens forskellige bestanddele samt træpillens opførsel under de omstændigheder, som den udsættes for ved afbrænding.


Vandindhold


Vand er en naturlig del af træ. Og indholdet af vand har som sagt stor betydning for den effektive brændværdi. Når træpillen afbrændes, sker der en fordampning af vand. Hvis vandindholdet er meget højt, vil det skade energiniveauet, ligesom du risikerer flere belægninger i skorstenen. Det er dog nødvendigt med vand i træpillen, da fugten er med til at sikre en holdbar træpille og forhindre smuld. Gå efter et vandindhold på 6-8 %, så er du sikker på det bedste resultat.


Askeindhold


Når du brænder træpiller af, vil der opstå et restprodukt i form af aske. Her er du naturligvis interesseret i at finde dig en træpille, der afgiver så lidt aske som muligt. Der er stor forskel på den mængde af aske, som træpiller producerer. De bedste premium træpiller afgiver blot cirka 0,3 %, mens standard træpiller kan afgive så meget som 5 %. Husk på, at en høj effektiv brændværdi og et lavt indhold af vand resulterer i det mindste askeindhold.


Askesmeltepunkt


Askesmeltepunktet er meget vigtigt at kende til, når du skal undgå, at der kommer slagger i pillefyret. Slagger er det, der sker, når asken fra træpillerne klumper sig sammen, og den proces kan nedsætte virkningsgraden af pillefyret. Vær derfor altid opmærksom på træpillernes askesmeltepunkt, og gå efter et produkt, hvor asken først smelter, når temperaturen er over 1.200 grader celsius.


Vægtfylde


Vægtfylden i en træpille er afhængig af, hvor hårdt den er presset sammen. Jo hårdere den er presset, jo mindre vil den fylde, men stadig afgive den samme mængde af energi. Hvis du har begrænset plads til opbevaring af træpillerne, er det en god idé at købe træpiller, der er presset ekstra hårdt. På den måde kan du opbevare samme mængde af energi på mindre plads. Det har dog ikke nogen praktisk betydning for den pris, som du betaler, da denne afregnes pr. kilo.


Træpillens holdbarhed er meget vigtig


Når du køber træpiller, vil du ofte anskaffe dig store mængder af gangen. Både fordi det bedst kan betale sig, og fordi du trods alt skal bruge en del træpiller for at modsvare boligens krav til energi. Derfor er det vigtigt, at du tænker over, hvordan du opbevarer træpillerne.
Træpiller med en dårlig mekanisk holdbarhed går i stykker under transport og kan smuldre, når de bliver blæst ind i din silo. Her skal du som minimum gå efter en træpille, som har en styrke på 97,5 %. Tallet her betyder, at der efter indblæsning og transport kun vil være ødelagt 2,5 % af træpillerne.
 Husk også på, at træpillerne er følsomme over for vejr og vind. Derfor skal du altid opbevare dem i passende emballage. Så er du også sikker på, at der ikke gå mus, rotter eller andet utøj i dem. Beskyt dem mod fugt, og opbevar dem indendørs, hvis det er en mulighed, du har.

Køb Heatlets træpiller her

kr. 1.625,00
kr. 2.295,00
kr. 2.245,00
kr. 2.395,00
Loading
Loading