Vælg energi med omhu - det gælder fremtiden


Uanset om du bor i et hus eller måske i en større landbrugsejendom, skal du tage stilling til, hvordan du ønsker at varme din bolig op og sørge for at have adgang til varmt vand. Måske nærer du ønske om at skifte din nuværende energikilde ud med en anden, der både er mere miljøvenlig og langt mere rentabel end din nuværende. Eller også står du blot i en situation, hvor du af andre årsager skal finde ud af, hvordan du i fremtiden ønsker at få adgang til varmt vand og mulighed for at varme din bolig op.


Der er mange forskellige løsninger at vælge imellem, og det kan være en vanskelig proces at finde netop den løsning, som passer både til dine idealer, dine behov og de praktiske muligheder, der er inden for din rækkevidde. I det følgende vil vi gennemgå en række løsninger og se på, hvilke fordele og ulemper de enkelte energiformer indebærer. På den måde skulle du blive i stand til at træffe et kvalificeret valg og dermed bringe dig selv i en gunstig situation, inden du vælger energiform på ny. For fremtidens og din egen skyld.


Oliefyr


Oliefyret er en gammelkendt løsning, som de fleste af os har stiftet bekendtskab med på et eller andet tidspunkt i vores liv. Oliefyret virker ved at brænde olie af, og på den måde opvarmer det boligens radiatorer og sørger for, at der er lunt vand i hanerne. Du skal være opmærksom på, at oliefyr ikke længere bliver installeret i nye boliger, og det er regeringens mål, at oliefyret skal være udfaset i 2030.

Fordele

  • Oliefyret er let at installere

  • Oliefyret kan varme selv et dårligt isoleret hus op

  • Du skal ikke selv fylde brændsel på oliefyret

  • Oliefyret kræver blot et enkelt eller to årlige serviceeftersyn

Ulemper

  • Oliefyret er kun til dig, der ikke har andre muligheder

  • Oliefyret udleder store mængder CO2 og bidrager væsentligt til drivhuseffekten

  • Oliefyret skal udfases, hvorfor du alligevel skal se dig om efter en alternativ energiform

  • Olieprisen varierer meget


Fjernvarme


Fjernvarme er en meget udbredt løsning, som tager sit udgangspunkt i at udnytte spildvarme fra kraftværker. Varmt vand pumpes fra varmekraftværkerne gennem rør ud til boligen, hvor det varmer radiatorerne og dit vand op. Det er den mest udbredte opvarmningsform i Danmark og ses overalt i landet.

Fordele

  • Det er en nem og brugervenlig løsning

  • Løsningen er miljøvenlig

  • I langt de fleste tilfælde kan du være sikker på, at prisen ikke løber løbsk

Ulemper

  • Du skal være opmærksom på, at anlægget skal passe til din bolig - ellers risikerer du, at varmeudnyttelsen er for dårlig

  • I enkelte tilfælde kan prisen på fjernvarme være meget høj - især hvis du får varmen leveret fra mindre værker

  • Et nyt fjernvarmeanlæg udgør en relativ stor investering

  • Du kan være tvunget til at modtage varme fra et fjernvarmeanlæg - i disse tilfælde har du reelt set ikke noget valg


Med disse pointer in mente er et fjernvarmeanlæg i overvejende grad en fornuftig løsning, som mange danskere nyder godt af. Den høje grad af brugervenlighed og den (for det meste) fornuftige pris er alle fine parametre, som er med til at gøre denne energiform attraktiv. På samme tid skal du være opmærksom på, at fjernvarmenettet til stadighed udbygges, så flere og flere danskere vil få mulighed for at koble sig på det.



Solfangeranlæg


Solvarme er en alternativ energiform, hvor du drager fordel af solens varme og dens evne til at bidrage med energi. Det kræver dog, at du sætter dig grundigt ind i mekanismerne bag solvarme for, at du kan få det optimale ud af denne energiform. Den er endnu ikke særligt udbredt i Danmark, hvilket både hænger sammen med prisen på anlægget og dens sæsonbetonede brug - ved overskyet vejr er det svært at hive energi ud af solen.

Fordele

  • Et solfangeranlæg er miljøvenligt, og du kan spare på udledningen af CO2

  • Et solfangeranlæg kan holde i mange år

  • Et solfangeranlæg skal blot efterses i ny og næ - men kræver derudover ingen speciel vedligeholdelse

  • Du kan kombinere et solfangeranlæg med andre energiformer

Ulemper

  • Du er meget afhængig af solskinstimer – derfor kan det være forbundet med en vis irritation at bruge et solfangeranlæg i Danmark

  • Et solfangeranlæg er dyrt at anskaffe sig, og derfor kan det tage en årrække, inden du har tjent anskaffelsesprisen hjem

  • Et solfangeranlæg kan forringe husets æstetiske værdi

  • Et solfangeranlæg kan sjældent dække hele familiens behov for energi


Der er noget fantastisk over solenergi. Det er en uudtømmelig energikilde, som det desværre ikke er lykkedes os at tæmme helt. Men et solfangeranlæg er i hvert fald en god løsning, hvis du er på udkig efter en miljøvenlig energiform, du kan bruge sammen med en anden energikilde. Solenergi gør sig nemlig bedst som supplerende energi – blandt andet fordi du ikke altid har mulighed for at få fat i de dyrebare solstråler.


Jordvarme


Jordvarme er endnu ikke så udbredt, hvilket hænger sammen med flere forskellige faktorer. Dem vil vi komme nærmere ind på. Når du skal have din energi fra et jordvarmeanlæg, foregår det på den måde, at du udnytter den varme, som er mellem jordlagene i din have. Via en slange føres varmen fra disse lag ind i dit hjem, hvor du så kan nyde godt af energien til opvarmning af radiatorer og brugsvand

Fordele

  • Efter installationen er det en billig form for energi

  • Jordvarme er miljøvenligt

  • Du kan anvende anlægget i mange år frem

  • Det kræver ingen vedligeholdelse - men skal dog efterses en gang årligt

Ulemper

  • Det er en meget kostbar løsning

  • Løsningen kræver, at du har adgang til et stort areal til nedgravning af slanger

  • Du skal bruge el for at holde gang i anlægget

  • For at udnytte jordvarmen optimalt skal din bolig være særdeles godt isoleret


Et jordvarmeanlæg kan med fordel tænkes ind i nybyggeri, hvor der i forvejen er fokus på energieffektivitet. Du skal dog være opmærksom på anlæggets høje pris. Og det faktum at du er nødsaget til at have en stor have gør, at det ikke er en mulighed for alle. Hvis du har den fornødne plads og økonomien til at installere et jordvarmeanlæg kan du dog få en løsning, som vil gavne både dig og naturen i mange år.


Luft til luft varmepumpe


En luft til luft varmepumpe er en energiform, du med fordel kan anvende til mindre bebyggelser eller som et supplement til anden opvarmning. Ved hjælp af et sindrigt ventilationssystem opvarmes energien i udendørsluften, hvorefter du kan anvende denne energi til opvarmning af din bolig.

Fordele

  •  En luft til luft varmepumpe giver dig besparelser på varmeregningen

  • Løsningen er miljøvenlig

  • En luft til luft varmepumpe er ikke særligt dyr at anskaffe og installere

  • Du behøver ikke at have radiatorer i din bolig

Ulemper

  • En luft til luft varmepumpe kan ikke levere varmt vand til din bolig

  • En luft til luft varmepumpe kræver, at huset er godt isoleret

  • En luft til luft varmepumpe kræver normalt installation af supplerende energiform

  • En luft til luft varmepumpe egner sig ikke til større huse


Her er der altså tale om en meget miljøvenlig måde at skaffe sig energi på. Blot skal du være opmærksom på, at en luft til luft varmepumpe har sine begrænsninger og derfor først og fremmest er velegnet til fritidshuse. Hvis du er interesseret i en luft til luft varmepumpe til din normale bolig, skal du også huske på, at du er nødsaget til at supplere med en anden energikilde for at kunne få varmt vand.


  • FRI FRAGT
  • HURTIG LEVERING
  • KØB MERE SPAR MERE
  • KUNDESERVICE 8:30 - 16:00


Pillefyr


Med et pillefyr er du sikker på at få en energiform, som både i nuet og i fremtiden sikrer dine behov. Et pillefyr skal fodres enten manuelt eller automatisk med træpiller, hvorefter afbrændingen af disse vil skabe den energi, du har brug for med hensyn til at varme din bolig op og få varmt vand i hanerne.

Fordele

  • En pillefyr er en meget økonomisk løsning, der let kapper 50% af din varmeregning

  • Et pillefyr anvender træpiller, som er CO2-neutrale og dermed ikke skader miljøet

  • Et pillefyr er nemt at installere

  • Et pillefyr er let at bruge – og mange pillefyr i dag er så moderne, at du stort set ikke skal tænke på betjeningen

Ulemper

  • Du skal i visse tilfælde bruge tid på at fylde træpiller på fyret

  • Træpiller fylder en del, og du skal have plads til dem

  • Du skal bruge tid på at undersøge markedet, så du køber de bedste træpiller

  • Pillefyret skal efterses én gang mindst hvert andet år

Et pillefyr kan ved første øjekast virke en smule voldsomt, men det viser sig faktisk, at du får meget for pengene. Med den store besparelse på din varmeregning er pillefyret hurtigt tjent ind igen, og du gør på samme tid miljøet en stor tjeneste. Træpiller er nemlig en meget bæredygtig måde at få energi på, hvilket også afspejler sig i muligheden for at få økonomisk støtte til anskaffelsen. Når du på samme tid imødekommer fremtidige krav til bæredygtig energi, er du helt sikker på at få en løsning, du vil blive meget glad for.


Hvad skal jeg vælge?


Som det viser sig, er der mange forskellige muligheder, når du skal vælge fremtidens energiform. En ting er dog vigtig. Valget skal være bæredygtigt – dette også set i lyset af de planer for fremtidens energi, regeringen har fremlagt. Der er nemlig bred enighed om, at vi er nødt til at indstille os på at skulle omgås og ikke mindst forbruge energi på anden vis end hidtil.

 

For at opretholde et sundt miljø er vi nemlig blevet tvunget til at tænke anderledes. Energiforbruget og specielt anvendelsen af fossile brændstoffer var så voldsom i 1900-tallet, at vi kommer til at betale en pris langt ud i fremtiden. Kun ved at tænke og handle anderledes kan vi se fremtidige generationer i øjnene og sørge for, at også de har nem adgang til rent vand, et varmt bad og lune radiatorer. Så det kan på alle måder betale sig at vælge en energiform, hvor du får mere grøn varme for pengene.


Køb Heatlets træpiller her

Loading
Loading