Hvilke træpiller er bedst ?

Hvilke træpiller skal jeg vælge til min pilleovn eller pillefyr? 

Som ejer af en pilleovn eller et pillefyr ønsker du selvfølgelig at få mest mulig energi ud af de træpiller, du putter i med mindst muligt slid på din ovn. Men hvordan kan du kende dårlige træpiller fra de gode - og hænger pris og kvalitet sammen?
Kort sagt skal du kigge efter tre ting, når du er ude på markedet for træpiller: ensartethed, brændværdi og askeindhold. Derudover har vi medtaget en faktor som bæredygtighed, der er, eller bør være, vigtig for os alle. Og selv om du måske ikke går op i bæredygtighed, så er træpiller med et lille miljømæssigt fodaftryk jo aldrig en dårlig ting.

Ensartethed:
Ensartethed dækker over farven på træpillen. Som udgangspunkt skal du gå efter de lyse træpiller, da mørkere træpiller kan indikere at der er bark i træet, hvilket giver dårligere brændværdi. Dog er dette ikke en endegyldig sandhed, og også mørkere træpiller kan være udmærkede. Er der bark i træet, er der større risiko for sand, som kan stoppe brændeovnen og forårsage slagger, og generelt giver sand en dårligere brændværdi, da ovnen skal arbejde hårdere for at få den samme varme ud af pillerne, end ved renere træpiller.

Brændværdi:
Hvis der er sand, bark og eventuelt plastik i træet, giver træpillerne en dårligere brændværdi. Jo højere brændværdi, jo mindre skal fyret arbejdet for at få energi ud af pillerne og jo længere får du varme ud af en enkelt træpille. Derudover betyder typen af træ noget for pillens brændværdi, poppeltræ brænder for eksempel lynhurtigt af, mens fyr og gran giver en langt bedre brændværdi.

Askeindhold:
Bark, aske og træpiller med lav brændværdi og højt askeindhold er dårligt for din brændeovn eller pillefyr. Ved lav brændværdi skal du bruge flere træpiller for at opnå samme varmemængde, og du får meget aske i din ovn. Et højt askeindhold betyder derfor, at din ovn oftere skal tømmes og rengøres og det kan resultere i en tilstoppet kedel. Sodaflejninger i kedlen kan ydermere være skyld i, at varmeoptaget bliver mindre.

Bæredygtighed:
De fleste af os vil gerne tænke på miljøet, også når vi fyrer med træpiller. Faktorer, du kan overveje, når det kommer til bæredygtighed og træpiller, er eksempelvis transportafstand og FSC® certificeret træ, men også ting som brændværdi har en betydning, da lavere brændværdi betyder flere træpiller og dermed større fodaftryk. Udover disse oplagte faktorer spiller også ting, som materialet emballagen er lavet af, og de paller, der bruges ved transport af træpillerne en rolle i forhold til fodaftryk og CO2-udledning.

Hænger pris og kvalitet sammen?
Som med de fleste andre ting er det korte svar: ja! Kvalitet koster, men den ekstra omkostning vindes ind igen på den højere brændværdi og længere holdbarhed på dit fyr. Derudover kommer faktorer som ekstra service og rengøring på fyret eller brændeovnen. Og naturligvis spiller bæredygtighed også en rolle i det samlede regnskab.

Hvor ligger Heatlets i det her regnskab:
Som du nok har regnet ud, så er Heatlets træpiller blandt de bedste, når man opgør alle faktorerne, der udgør en kvalitetstræpille: ensartethed, brændværdi, askeindhold og bæredygtighed.
Alle Heatlets-træpiller er produceret af 100% nåletræ, primært gran- og fyrretræ fra FSC® certificerede skove, på få, udvalgte savværker i Sverige og Baltikum. De laves af afbarket træ, der er resttræ fra møbelindustrien, som stampes til piller. Det giver en ensartet træpille uden bark, sand eller plastik, så de opretholder en utrolig god brændværdi. Derudover har de meget lavt askeindhold. Normalt ligger den på 0,5 – 0,6% men hos Heatlets er den helt nede på 0,4%. Det lyder måske ikke som en stor forskel, men det er det.
Når du opvarmer dit hjem med de CO2-neutrale PremiumPlus træpiller fra Heatlets, er du med til at plante et træ i en dansk folkeskov. 1 palle Heatlets PremiumPlus = 1 plantet træ. Læs mere her.
Og sidst men absolut ikke mindst, så er bæredygtigheden på Heatlets træpiller i top: udover faktorerne nævnt ovenfor, så kommer Heatlets Premium træpiller i sække lavet af 80% nedbrydelige sukkerrør. Vores mål er faktisk, at man skal kunne lægge posen direkte på komposten efter brug. Se klimavenlig emballage
Sækkene transporteres på paller lavet af FSC® certificeret træ, hvilket er din garanti for ansvarlig skovdrift. Da træpillerne produceres i regioner tæt på Danmark, skal der heller ikke tages højde ekstra transport.
I al beskedenhed vil vi gerne anbefale Heatlets-træpiller, hvis du leder efter bæredygtige træpiller af høj kvalitet.
Læs mere om vores 6 mm PremiumPlus træpiller her.